To udvandrerskæbner fra Depressionen og Den Spanske Borgerkrig af Grethe Jæger og Søren Manøe.
Bogen beretter om to unge emigranter, Iver L. Andersen fra Vestjylland og Arne P. Knudsen fra Århus-egnen, der i henholdsvis 1926 og 1929 forsøgte lykken i Canada. Skovarbejde og landbrug blev deres barske start.
De traf hinanden i 1931-32 under kriser og depression, der bragte dem, som tusindvis af andre, økonomisk på samfundets bund. Vagabondtilværelse og arbejdslejre blev en nødvendighed for at overleve. Kontakten til Iver Andersen ophørte i 1932, men det er lykkedes forfatterne at opklare hans omtumlede tilværelse til hans død fjernt fra Canada og fjernt fra Danmark. Beskrivelsen efterlader et billede af en idealist, der kæmpede mod fascismen og nazismen.
Udgivet 2005. 154 s. Pris kr. 45,- plus forsendelse. Bestil den på histsamfund@gmail.com