Vejledning til brug af registeret

Personregistret omfatter henved 15.000 navne på læg og lærd, velbyrdig, borger og bonde. Hvor det har været muligt, er navn¬ene beskrevet med så fyldestgørende oplysninger, at fejlkilder mindskes bedst.
Der er ikke søgt supplerende oplysninger fra andre kilder end artiklerne i årbø¬gerne. Når fødselsår og dødsår kendes, er de tilføjet, ellers er der angivet et omtrentligt år, hvor ved¬kommen¬de person har virket. Titel, håndtering og stand er så vidt muligt tilføjet, så at det skul¬le være muligt at adskille de mange enslydende navne. Af samme grund er hjemsted angivet hvor det har været kendt. Alligevel er der muligheder for fejl¬tolkninger af navnene.
Amtet har været hjemsøgt af horder af fantasiløse barne¬forældre, som har holdt sig indenfor et snævert register af døbenavne og som i overflødig udstrækning har opkaldt børn efter slægtninge. Derfor kan der meget let opstå tvivl om den ene Niels Nielsen er den samme som den anden Niels Nielsen, om den samme omtales flere gange med forskelligt hjemsted eller om Niels Bæk Nielsen er den samme som Niels Nielsen og N. Bæk. Dertil kommer, at vore forfædre - og navnlig de tidligere vel¬ærværdige præster i Ribe Amt - ikke stavede navnene ensar¬tet. Jes kan være et egennavn eller en hypokorisme for Jens, Jesper eller Jeppe. I øvrigt brugtes følgende navne i flæng: Niels og Nis. Las, Laurids/Laurits og Lars. Ole og Oluf. Krist¬ian/Ch¬ristian og Kresten/Kristen/Christen/Chresten.
På kvindesiden kendes Inger og Jeng, Bold og Bodil.
Af ovenstående ses, at man ikke kan forlade sig på nogen sikker stavemåde af personnavne fra ældre tid. Dette gælder lige så vel i slægtsforskning i almindelighed.
Redaktionen har bestræbt sig på at ingen skulle være nævnt flere gange, men af ovennævnte årsager kan det alligevel ikke ude¬lukkes, at det er sket.

Stedregistret er så vidt muligt forsynet med sognenavn. I til¬fælde, hvor det ikke har kunnet lade sig gøre at identificere sognet, er der ingen garanti for, at stedet ligger indenfor Ribe Amt.

Emneregistret rummer ingen faldgruber, men må naturligvis be¬nyttes med samme fantasi som enhver søgning i biblioteker og arkiver.
Henvisningerne begynder med at årgangen nævnes, herefter følger en bindestreg, og de følgende nævnte numre henviser til årgangens sidetal, adskilt af komma. Efter punktum følger næste årgang, og så videre.
Foruden almindeligt anerkendte forkortelser for akademiske titler er følgende forkortelser anvendt:

ass. = assistent
bgm. = borgmester
c. = cirka
d. = død
f. = født
g. = gift
gdr. = gårdejer (resp. gårdfæster)
g.m. = gift med
hgd. = herregård
hmd. = husmand
hrd. = herred
Kbh. = København
kgl. = kongelig
pr. = præst, provst
s.d. = se denne
sgf. = sognefoged
Sg. = Sogn
v. = von